KORT OM MIG
Jeg elsker at kommunikere i mange forskellige medier og sætter en ære i at holde en høj kvalitet i mit arbejde, hvor jeg kan bidrage med:
✔️ Filmproduktion, hvor jeg er meget grundig i mit arbejde.
✔️ Tekstskrivning/copywriting i forskellige formatter/genre, hvor jeg har skrevet alt fra korte deal-tekster til noveller og artikler.
✔️ Event- og serviceerfaring, hvor jeg har været frivillig under mange forskellige events
over det meste af Danmark.
Fælles for alle tre er planlægning, menneskekendskab og ansvarlighed, som er vigtige keywords og egenskaber, som jeg har taget med mig i alt mit arbejde.
3 hurtige om mig:
✈️ Jeg har Skydivet fra 15.000 ft
📖 Jeg udgav min første novelle som 17-årig
🍽 Jeg har spist middag med to Bond-babes
Så hvem er hende der, der kaster sig ud fra fly, skriver noveller og spiser med Bond-babes? Personligt elsker jeg farjokes og er rigtig god til både at grine af egne og andres jokes. Kan du for eksempel svare på: hvad man kalder en englænder, der sover på en hjørnesofa? Hvis ikke, kan du få svaret til et kaffemøde 😉
Udover at bidrage med et smittende grin og al min faglige viden, har jeg et godt planlæggergen og en stort ansvarsfølelse for mine arbejdsopgaver. Alt i alt er jeg en omgængelig, pligtopfyldende og energisk ung kvinde, som går op i høj kvalitet og samtidig kan tage hurtige beslutninger.